mandag den 12. april 2010

Narrer du dig selv? ~ Hvad er din virkelige selvsabotage?


Selvsabotage er meget komplekst og det kan tage tid at finde ind til den virkelige selvsabotage. Simpelthen af den grund, at du ofte narrer dig selv.

Jeg narrede mig selv (og min coach) til at tro at jeg skulle læse psykologi på universitetet (senere blev det journalist, kostvejleder, osv.) og at det bl.a. var min frygt for at det ville blive hårdt, der afholdt mig fra at gøre det. Så hvad vil man umiddelbart sige til det? - Overvind frygten, opløs blokeringerne - og bare spring ud i det


Men den selvsabotage var ikke den virkelige selvsabotage...


...I virkeligheden var tilfældet at jeg var hunderæd for at springe ud i min virkelige drøm ~ at blive selvstændig, leve af min passion og leve det liv jeg lever nu ~ og derfor holdt jeg mig til min tryghedszone (uddannelse) og begrænsende overbevisninger jeg havde arvet fra min familie: "Jeg er ikke noget værd uden en uddannelse", "jeg kan ikke noget uden en uddannelse". (Well, hvis Anthony Robbins havde havde de samme hæmmende overbevisninger, så var han ikke blevet den Anthony Robbins han er i dag,that's for sure..!)

Så jeg kunne have brugt 8 år(!!) på at springe ud i frygten kaldet Psykolog, og jeg ville højst sandsynligt være blevet mere ulykkelig af at gøre det. Ved at gå efter den virkelige selvsabotage brugte jeg i stedet 4 år på at være hvor jeg er i dag og vide hvad jeg har brug for at vide, og kan nu leve af min passion, og nyde glæden ved at vågne op hver morgen til mit drømmejob og nyde begejstringen over at være så opslugt, at jeg ikke har lyst til at gå i seng!


Hvad er din virkelige selvsabotage?


Hvor narrer du dig selv?


Hvor sørger du for at holde dig beskæftiget, for ikke at blive konfronteret med din virkelige selvsabotage?