torsdag den 10. juni 2010

De første 5 undskyldninger er Bullshit!


Denne fine regel lærte jeg da jeg arbejdede som sælger og jævnligt deltog i salgstræning. Ved at tage kundernes første 5 undskyldninger med et gran salt, kom det virkelige svar ofte til syne.
Og i sidste ende var den eneste rigtige undskyldning: “Jeg gider ikke”. Fordi det er nemmere atlade være. Det er nemmere ikke at gøre noget! Men du tør ikke være ærlig overfor dig selv og har ikke lyst til at afsløre din dovenskab (det ville være for pinefuldt), så derfor finder din hjerne på alverdens elendige undskyldninger – alt fra din tid, dit job, din arbejdsløshed, din sygdom, dine omgivelser, din økonomi, dine gener, dine smagsløg, whatever
Drop det selvbedrag og vær for en gangs skyld ærlig overfor dig selv. Bare sig: “Okay, jeg indrømmer, jeg gider inderst inde ikke. Hvis jeg virkelig gad, ville jeg forandre det”. Når du indrømmer det, er sandsynligheden paradoksalt nok større for at du vil gøre noget ved det, end hvis du fortsætter dine elendige undskyldninger.
Jeg har haft alverdens dårlige undskyldninger – lige fra “jeg har prøvet ALT” (Bullshit!) til mine gener til den by jeg bor i til den familie jeg har til den kæreste jeg har. Men det er S-E-L-V-B-E-D-R-A-G! Undskyldninger er en smart måde at NARRE dig selv på.
Så prøv noget nyt: Erkend at du i virkeligheden ikke gider, og at det er grunden til at du ikke gør ALT muligt tænkeligt for at løse dit problem.
~ Og jeg vil sk**e på om dit problem skyldes en genetisk fejl, for dit største problem er ikke problemet, men din selvsaboterende klamring til undskyldningen!
Tjek denne teleklasse hvis du har svært ved at tabe dig (men let ved at komme med undskyldninger til hvorfor du ikke kan): http://www.lanabos.com/teleklasse.php