Da jeg ryddede op i min kalender dukkede en gammel lap papir op, med notater om shopaholisme, da jeg selv havde hang til det.
Kendetegn for en shopaholic:
- Shopper for at dulme følelser (fx angst, vrede, skuffelse, etc.)
- Er presset af shoppingens konsekvenser
- Føler sig fortabt uden et kreditkort
- Køber ting på kredit, der ikke ville være købt kontant
- Føler en rus (og måske også angst) ved at shoppe
- Føler skyld, skam og mangel på kontrol ved at købe
- Lyver om sine indkøb og pengeforbruget
- Opholder sig ofte i butikker i mange timer
- Tankerne kredser konstant om penge
- Flytter rundt på kreditkort og konti for at få større råderum
Kan du genkende noget hos dig selv eller en, du kender her?
Shopaholisme er også en måde vi kan sabotere os selv på. Og vores økonomi. Og måske vores parforhold og familieforhold (og forholdet til banken). Og vores selvrespekt. Og måske vores drømme, hvis shopaholismen betyder, at vi ikke har råd til noget vi drømmer om.
Jeg var selv shopaholic engang, men kom så meget af med det, at jeg i dag hader at shoppe. Det føles fuldstændig som tidsspild i dag. Men dengang var det et kick og en rus!
Det er fuldstændig lige meget om vi saboterer os selv ved at spise, drikke, shoppe, ryge, tage stoffer, være utro eller whatever. Årsagen er den samme. Det er årsagen der er interessant at dykke ned i.
Så hvad er ligheden mellem shopaholisme og vægttabs-sabotage?
Ud fra min egen erfaring som shopaholiker og overspiser/trøstespiser, lyder det enkle svar sådan her:
For shopaholikeren giver shoppingen en kortvarig rus og dulmer ubehagelig følelser.For overspiseren giver maden en kortvarig rus og dulmer ubehagelig følelser.
…Så begge dele giver følelser, vi gerne vil have, og dulmer følelser vi ikke vil mærke til.
