Min bedste powersætning at starte en dag med, er at tage min indre fake løgner frem og sige til min kæreste: “Ejjj, jeg kan mærke at i dag bliver helt fantastisk! Der kommer til at ske STORE ting!” Jeg kan mærke at også han bliver påvirket af de fine ord, energien bliver vendt og hvad der startede som en lettere kedelig dag, er nu blevet en fantastisk dag fuld af magiske muligheder! Hold da k*ft, hvor det bare rykker!!
Tricket er dog ikke at bruge sætningen hver dag, for så mister den sin magi (ligesom en sang mister sin ladning, når du lytter til den for tit). Faktisk bruger jeg kun min powersætning når jeg har BRUG for power!
“Fake it ’til you make it”
- og er det ikke fantastisk? Tænk hvor fantastisk brugbar vores evne til at LYVE kan blive! Så der er ingen grund til at amputere den, skamme sig over den eller forsøge at bilde dig selv ind, at du ikke ejer den egenskab, men at alle andre gør det (projektion). Brug den på en super brugbar måde i stedet for!
Og når det kommer til stykket, lyver du jo faktisk når du siger “åhhh, jeg kan bare ikke noget som helst i dag”. Det er jo en decideret selvsaboterende løgn, for du kan jo godt, du gider måske bare ikke (og siger det derfor for at have en “legal grund” til at slippe)…
Øvelse: Find bare én måde, du kan bruge din evne til at lyve, på en yderst hjælpende (og ikke-selvsaboterende) måde!