Hvorfor fryder vi os (i al hemmelighed) over de kendtes selvsabotage/fejl/dumheder/etc.?
Dét er i virkeligheden det interessante! For når det kommer til stykket, skyder vi os selv i foden ved at pege fingre af andre. Med andre ord: Når vi peger fingre ad en anden, er der 3 fingre der peger tilbage mod os selv.
De 3 værste grunde jeg kunne komme i tanke om, var disse her...
- Bekræftelse. Denne her er farlig! Ved at læse om de kendtes fatale flop bliver du måske bekræftet i dine hæmmende overbevisninger. Det kan fx være; "man bliver ulykkelig og skør i bolden af at være kendt" (men måske drømmer du inderst inde selv om at blive sangerinde/skuespiller/nyhedsoplæser/etc.?) eller "alt for rige mennesker har intet livsindhold" (men i virkeligheden drømmer du måske selv om at blive rig, så du kan stikke chefen din opsigelse, udvikle 3-verdens-lande, påvirke politiske beslutninger, forbedre forholdene i Danmark eller noget helt andet?).
- Projektion. Vi forskyder vores egne fejl/mangler/selvsabotage overpå andre, så vores virker ubetydelige i forhold til deres. Det er en smart psykologisk måde at flytte fokus fra os selv overpå noget andet. Men dine egne fejl og mangler bliver ved med at være der. Den eneste forskel er bare, at mens du læser sladderbladet eller ser reality-showet, får du måske grinet lidt indeni, men det ændrer ikke en disse på dine egne fejl og mangler.
- At læse om andres fejl får os til at føle os gode. Vi kan højne os selv, føle os bedre end de "dumme rige og kendte". Men det du ser i andre, har du i virkeligheden selv. Det er derfor du ser det. Du kan flytte din egen dumhed over på andre (så spotlyset ikke er på dig), men nissen flytter med. Så lad det ikke komme bag på dig hvorfor du selv gør dumme ting indimellem (også dem du nægter at se i øjnene). Og værst af alt, får du ikke brugt genialiteten og nytænkningen i din dumhed. Det er nemlig korrekt, din dumhed rummer et geni. Selv Albert Einstein blev kaldt "dum" af sin lærer. Men den dumme har mod og kan se ting som andre ikke ser. Med andre ord: "at være uvidende kan være udvidende".
Læg mærke til hvorfor du (i al hemmelighed) nyder at læse om sladder (om så du køber bladene eller ej) og se reality-shows. Hvad er det der underholder dig så meget ved det?
Selvfølgelig skal du have lov til at blive underholdt. Men hvis din underholdning er en projektion for din egen selvsabotage, skyder du dig selv i foden. Eller hvis din underholdning stjæler 4 timer om ugen, hvor du fryder dig over andres selvsabotage, men du "ikke har tid" til at gå i motionscenter/træne op til marathon/arbejde med din passion/skrive på din bogidé/etc. - så er underholdningen i sidste ende slet ikke særlig morsom..!