mandag den 3. maj 2010

"Fej for egen dør først" - En Selvsabotøses Bekendelser...

Jeg begik en fantastisk lærerig fejl i sidste uge... ( = en fejl som jeg lærte så meget af, at jeg med sikkerhed ikke begår den igen!)

Jeg blev småirriteret over et indlæg jeg opfattede som nedladende overfor en yngre person. Senere kom der endnu et indlæg (fra den samme "bedrevidende" person), som jeg fandt endnu mere nedladende. Og så kunne jeg ikke dy mig: Jeg måtte simpelthen kommentere det, naturligvis på en pæn måde (med smileys, så det ikke blev opfattet forkert).

Hvad gjorde jeg forkert?
~ Jeg skulle have fejet for egen dør først: Kigge på min egen nedladenhed (og bedrevidenhed) først, før jeg pointerer det forkerte i andres.

Men det gjorde jeg ikke. Og hvad skete der så? Sjovt nok blev mine egne indlæg - på trods af smileys og et smil på læben - opfanget som endnu mere nedladende og bedrevidende! Wow! 
Så med bind for øjnene skrev jeg et nedladende og bedrevidende indlæg til en person jeg opfattede som nedladende og bedrevidende. Med et par smileys kamouflerede jeg min nedladenhed og bedrevidenhed. Og vupti - så kom det tilbage til mig selv som en boomerang! Er det ikke fantastisk?

Hvorfor er det fantastisk?
Fordi det var en stor hjælp til at spotte en lille selvsabotage, der åbenbarede en større selvsabotage! Den større selvsabotage kom da en anden læser skrev: "Aldrig før har jeg læst noget så ubegavet og dumt herinde, som det hende Lana Bos kommer ud med". Haha! Fantastisk!

Dum og ubegavet, nedladende og bedrevidende! Se, selvsabotagen i de 4 personlighedstræk er at jeg har undertrykt dem og skammet mig over dem. Og så længe jeg skammer mig og undertrykker dem, prøver jeg på at tage livet af dem ved at kvæle dem i bøger, en skjult usikkerhed og "jeg ved ikke nok". Og ved at afsky og drukne de sider sker der det, Debbie Ford kalder 'The Beachball Effect', som betyder at vi bruger energi på at holde disse "forkerte" personlighedstræk ("badeboldene") under vandet, men på et tidspunkt - når vi ikke er opmærksomme på det eller mister kontrollen - popper "badeboldene" op af vandet, og plasker vand i hovedet på både os selv og andre.

Vi har alle de sider i os. Det er helt menneskeligt og i virkeligheden rummer de alle en stor gave. Men så længe vi undertrykker dem, tager vi sovebriller på, bruger ubevidst energi på at undertrykke dem (og psykisk energi på at være irriteret på andre mennesker der har de træk) og bliver blinde overfor at vi selv har dem. Så opdager vi ikke når vi bruger dem på en selvsaboterende måde. Og vi opdager heller ikke, at disse "forkerte" sider faktisk kunne være en stor hjælp! 
Ved at acceptere de sider og tage dem til os, derimod, kan vi høste frugterne af deres positive egenskaber. 

~ Gaven i at være ubegavet er at se ting på en helt ny måde, uden at være farvet af alt det vi "ved". Herrestegud, var det ikke meget ubegavet at påstå at jorden var rund, når nu det var videnskabeligt bevist at den var firkantet?

~ Gaven i at være dum er at dumheden rummer et geni. Jeg elsker dette udpluk fra bogen 'Bono on Bono': "Even as a child, I remember sitting, listening to my teacher in school talking about the great Irish poet William Butler Yeats. He had a writer's block - there was a period where he couldn't write. I put my hand up and said: "Why didn't he write about that?" - "Don't be stupid. Put your hand down" (the teacher said). Dumt? Det er GENIALT! Og Bono har skrevet mange unikke sange ud fra hans egen skriveblokade!

~ Gaven i at være bedrevidende er selvsikkerhed: at tro på at man ved mere end andre på et område, så man kan lære fra sig. Forestil dig en lærer der ikke kunne være bedrevidende: Hun går ind til sin 3. klasse og ryster af nervøsitet indeni, fordi hun ikke føler at hun ved mere, end de børn hun skal undervise. Nej vel? Det scenario finder næppe sted - takket være den bedrevidenhed der bor i os.

~ Gaven i at være nedladende er at den både kan give os selvtillid og stille større krav til os selv. Forestil dig en sportsudøver der til konkurrencen tænker om sine konkurrenter: "puha, de er godt nok dygtige. Hold da op, dem kan jeg ikke måle mig med. Hold da op, de er alt for gode!!". Mon han vil vinde guldet? Næppe, med den tankegang har han dømt sig selv svagere end dem. Vil det ikke være en større hjælp for ham at tænke: "De bliver nemme at vinde over. De er kommet dårligt fra start. De har ikke min enorme udholdenhed"?...

Hvis du vil lære lidt mere af min fejl, kan du læse indlægget her: 
motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=53645

- Åhhh, det er pinligt at indrømme fejl. Men ved du hvad? At gemme dem væk og skamme os over dem er langt, langt værre! ~ For det får et frø af selvsabotage til at spire!