Visse regler er nødvendige: At børste tænder (så jeg bliver glad for mine tænder i fremtiden), at undgå kulhydrater efter kl. 18 (så jeg også bliver glad for min krop i morgen), osv.
Men når det kommer til målsætningsregler, skal jeg passe på. Fordi at alt for mange regler får min indre rebel til at bryde løs og sabotere reglerne, fordi den hader at leve i en forudbestemt spændetrøje…
Jeg er knaldgod til at lave regler og jeg kan også have selvdisciplin til at følge dem (for en stund), men det er bare ikke særlig holdbart i længden. For min indre rebel fylder meget og skal nok finde en måde at sabotere de frihedsindskrænkende regler på, så den igen kan trække vejret frit, bestemme selv og leve et knapt så forudsigeligt liv.
Derfor er det vigtigt at tage hensyn til min indre rebel og lave regler der også får den til at trives. Det vil bl.a. sige IKKE at lave alt for specifikke regler (ja, stik imod alle “målsætnings-regler”!) – og specielt ikke regler der strækker sig over længere tid end 10 dage! Min indre rebel hader 2 dage der er ens. Så “meditér hver morgen i 30 dage” er en glimrende specifik regel, der er suveræn for mange, men den holdt kun i én uge for mig. Så blev det skide kedeligt og forudsigeligt! Min indre rebel vil have variation og lov til at vælge efter lyst, humør, vejret, følelser, osv. Så nogle morgener er det skovtur, andre park, løbe/gåtur, fitness-center, hypnose, visualisering, udstrækning, yoga, whatever. Bare ikke det samme dag ud og dag ind. Det finder min indre rebel kvælende!
Det interessante i det er, at når jeg IKKE laver specifikke regler, fungerer det glimrende. Jeg har i noget tid hørt hypnose mindst 2 gange om dagen (nogle gange MANGE gange om dagen). Men hvis jeg lavede en specifik regel der hed “hypnose mindst 2 gange om dagen”, ville min rebelske side sabotere det mål. Det eneste jeg opfordrede mig selv til var bare “hør masser af hypnose”, som slet ikke er specifikt. Men det virker – for både mig og min indre rebel!
Det samme gælder hvad vægttab og slankekure angår. Hvis ikke min rebel fik lov til at “leve” under slankekurene, fik slankekurene højst en levetid på 14 dage. Men da jeg gjorde plads til rebellen, var vi alle tilfredse!
Så jo mere specifikke regler er, jo mere kæmper min indre rebel imod dem og jo større er sandsynligheden for at reglerne bliver saboterede. Det er stik imod al logik. Men hvem sagde at selvsabotage er logisk?
Jeg lavede engang denne hudpleje-rutine-regel, der kun holdt én dag. No wonder, jeg bliver skræmt væk bare jeg kigger på den. Den er alt for forudsigelig, keeedelig, skemalagt og dikterende til en rebel… Zzzzznoooork… (ikke engang farverne kunne lokke mig!)
Så tænk over om du saboterer dine regler fordi de er for frihedsindskrænkende, for kedelige, for forudsigelige og generelt kvæler din indre rebel. Forhvis din indre rebel føler sig kvalt, skal den nok sørge for at kvæle dit mål – og så kommer du jo ingen vegne…