torsdag den 14. oktober 2010

Læs af, før du læsser på

Begår du denne brøler når du vil gøre din drøm til virkelighed?


Du får ikke det liv du drømmer om bare ved at læsse noget nyt på (ny uddannelse, ny kæreste, nyt hjem, nye møbler, nye tanker, nyt tøj, ny frisure, ny bil).

Det er mindst ligeså vigtigt at læsse det gamle AF, så det ikke vil sabotere det du drømmer om. Når du læsser af skaber du mere plads til det nye.

Hvis du vil have rigdom, må du læsse dine gamle overbevisninger om penge og rigdom overbord. Bliver du mon rig hvis du holder fast i overbevisningenerne "det er svært at tjene penge", "rige mennesker er svin" eller "flere penge, større bekymringer"?

Hvis du gerne vil finde din drømmepartner må du skrotte hæmmende overbevisninger som "den perfekte partner findes ikke" - eller hvad det nu er dit lille selv tænker. Hvorfor? Fordi det, du er overbevist om, bliver det, du bliver bekræftet i.

Hvis du gerne vil skifte karriere til dit drømmejob, vil overbevisningen "jeg kan ikke", "jeg har ikke råd" eller "jeg er ikke god nok" ikke hjælpe dig ret meget! Det vil til gengæld hjælpe dig titusindfold at sige farvel til de begrænsende tanker om dig selv.

Læs af før du læsser på.

Læs AF, for at gøre plade til det nye, du gerne vil have ind i dit liv.


- Erstat dine hæmmende overbevisninger med overbevisninger der vil HJÆLPE dig med at nå dit mål. Opgrader dine lave tanker om dig selv. Opløs din gamle vrede til dig selv eller andre og den gamle sårethed der gemmer sig under vreden. Giv slip på alt det, der får dig til at hænge fast i det liv, du ikke længere vil leve.



Spørg dig selv:
"Er der noget inde i mig der vil kunne sabotere opfyldelsen af denne drøm/dette mål?"

Jeg er ved at læsse mine gamle produkter af for at gøre plads til nogle spritnye, der ikke længere vil være så billige at de lugter af discount. Uha, jeg glæder mig til at vise dig dem!


Indtil da: Sig farvel til alt det, der vil spænder ben for din drøm. Det er din drøm alt for kostbar til...



(Tadaa - mit nye vision-board, som jeg blev færdig med i går. Ved du egentlig hvad du vil ha' - eller nøjes du bare med hvad du tilfældigvis får?)