Slug ALTID "frøen" før du belønner dig selv med snacks!

Jeg har i en uges tid haft lyst til peanut cookies, og I DAG lovede jeg så mig selv at når jeg afsluttede feltet Saboterer du dit vægttab? på www.lanabos.com at jeg så kunne købe dem og nyde dem i fulde drag.

Jeg afsluttede opgaven, går ned for at gøre mig klar til at købe peanut cookies. Og lige da slår det mig; lysten er forduftet! Efter at have tænkt på peanut cookies hver dag i en uge, er lysten faktisk forduftet!

Fantastisk!

Der er to ting i det, du kan tage til dig:

1. Lov dig selv belønninger, hvis der er noget du helst ville udsætte at gøre, men som helst ikke MÅ udsættes
2. Og slug ALTID "frøen" (dvs. det du mindst har lyst til at gøre, men som du er nødt til at gøre) FØR du belønner dig selv med snacks!

- i bedste fald har du afsluttet en opgave der længe har tynget dig og prikket til din samvittighed, om at få afsluttet, og lysten til snacks og overspringshandlinger fordufter bagefter.

- i værste fald får du afsluttet opgaven der længe har tynget dig og prikket til din samvittighed - og du får nydt belønningen du lovede dig selv for at gøre det!

Hvis du endnu ikke har læst bogen 'Slug frøen', så se at få den lånt på biblioteket i en fart! For ja, det er også selvsabotage at udsætte opgaver og navigere uden om dem med overspringshandlinger... Det er spild af både tid, energi - og når du gør det, forøges chancen for at du vil fylde dig selv med flere kalorier end du har brug for.

Spænder du ben for din business?

Jeg beder en inderlig bøn: Specialisér dig! Find et område du brænder for, og lær ALT hvad man kan lære om det! Find et fokus og lær mere om det end nogen anden.

.

Mit fokus er f.eks. selvsabotage – altså det, der gør at du spænder ben for dig selv og dine drømme. Det er ikke motivation. Det er ikke lifecoaching. Det er heller ikke businesscoaching. Det er ikke livsglæde eller lykke. Det er heller ikke depression. Men selvsabotage. Dejligt simpelt, og dejligt nemt. For så ved jeg hvad jeg skal fintune min radar efter og hvilken viden jeg skal suge til mig, så jeg kan drysse den ud over dig og andre, der netop er i færd med at spænde ben for sig selv.

.

Jeg ønsker så inderligt at flere og flere ville specialisere sig.

.

Især nu, hvor jeg IGEN efterlyser en tandlæge med speciale i sensitive tænder (og statistikkerne viser at 1 ud af 4 har isninger i tænder, så kom ikke og sig at der ikke er nok arbejde i det!)

.

De fleste tandlæger kan hjælpe med det meste, men jeg vil ikke have “det meste”, jeg vil have eksperthjælp til sensitive tænder og blottede tandhalse fra en, der ved alt om det og kender alle de smarte fif, jeg nu har fundet frem til via google! Ja, Google! Google har hjulpet mig med at få en større viden om sensitive tænder, end nogen af de tandlæger jeg har haft. Er det ikke sørgeligt?

.

Jeg har også altid savnet en frisør der var ekspert i krøllet hår. Ikke glat hår, ikke alt hår, men (naturligt) krøllet hår! Nej, jeg vil ikke have tips til en frisør der kan finde ud af at klippe krøller, heller ikke en der er god til at klippe i krøller, jeg vil have en frisør der kan imponere mig og mit hår og lære mig mere om krøller end jeg selv ved (efter at have haft dem hele mit liv) og jeg vil have en tandlæge, der ved mere om sensitive tænder end google kan lære mig efter en søgning på blot 15 minutter.

.

Så hvis du vil spænde ben for din forretning, så bliv god til “lidt af det hele”, så du med andre ord ikke er “særligt god til noget”.

.

Hvis du derimod gerne vil have en knaldgod forretning, så find ind til det du er knaldgod til og det du brænder mest for og drop det andet fyld. Der er lige netop i dette øjeblik mange der græder, fordi de savner det, du netop er knaldgod til, ligesom min tand netop græder, fordi den savner en der virkelig forstår, hvordan det er at være en sensitiv tand…

Del dette og lad andre få glæde af det!

Er det, du indtager, er en god eller dårlig investerering i din krop?

Jeg hørte i dag en inspirerende historie om en mand der startede med at investere 300$ (det er ca. 1700 kr.) og i dag ejer han både Manchester United, et amerikansk football-hold og mange mange andre virksomheder.

1700 kroner.

Hvis vi antager at det er hvad der svarer til dit månedlige madforbrug, så tænk bare over om den mad du spiser, er en god investering i din krop…

Giver den mad du indtager dig tifold energi tilbage, eller giver den dig kun 10% energi tilbage?

Giver den dig energi nok til at opfylde dine mål og skabe det liv, du gerne vil leve?

Måske sluger noget af det mad du køber rent faktisk mere energi end det giver?

.

Prøv dette eksperiment:

1. Åbn dit køleskab og dine køkkenskabe
2. Find én ting i dit køleskab og én ting i dit køkkenskab der er en rigtig dårlig investering i din krop, på den måde at det ender med at give dårlige bivirkninger, at det modarbejder dit mål eller at det suger energi ud af dig
3. Find én ting i dit køleskab og én ting i dit køkkenskab der er en rigtig god investering i din krop, på den måde at det både fylder din krop med næring, energi og nydelse!

Eksperiment 2:

Stil dig selv disse spørgsmål, næste gang du står i supermarkedet med en indkøbskurv i hånden…

“Hvilken mad og drikkevare vil hjælpe mig mest med at nå mit mål?”

“Hvilken mad og drikkevare vil spænde ben for mit mål?”

Del dette og lad andre få glæde af det!

hvorfor spænder jeg ben for mig selv?

Tilmeld dig selvsabotage nyhedsbrevet og få den allerstørste grund til at du spænder ben for dig selv!

Oven i hatten får du naturligvis tips til hvordan du kan befri dig selv med det samme!

www.lanabos.com

Hvordan én nydelse frigør selvsabotagen, mens en anden fodrer den…

- Jeg afskyr smagen af Valleforce, men min mave elsker virkningen af det.

- Styrketræning keder mig, men det er absolut nydelsesfuldt at have en fast, trimmet og stærk krop!

- At gøre rent kan være grrrr-irrrriterende, men bagefter er det lækkert, nydelsesfuldt og befriende!

Det der gør nydelse interessant, i forhold til selvsabotage, er gevinsten. Altså den nydelse der indtræffer, EFTER at du har gjort noget, der er knapt så nydelsesfuldt.

Kortvarig nydelse kan let narre dig. Jeg nyder f.eks. smagen af dessert og snacks, men bagefter kommer bivirkningerne. Og når det kommer til stykket, er nydelsen ved at have en slank krop, langt mere nydelsesfuldt end  smagen af en hvilkensomhelst dessert eller snack! Skriv det ned:

En slank krop er langt mere nydelsesfuld end denne _______ (indsæt den snack der hjemsøger dig)!

En alkoholiker nyder en kold øl, ligesom en ryger nyder sine cigaretter og shopaholikeren nyder at shoppe. Men effekten af det, er alt andet end nydelsesfuldt for dem alle 3. Det er en selvsaboterende nydelse.

- Nyder du effekten af at have løbet en tur? Men ville du hellere blive indendøre end at tage løbeskoene på og komme afsted? Er du villig til at gøre det alligevel? Ja, fordi følelsen efter løbeturen, og sundheden på længere sigt, overskygger den stejle bakke, det piskende sved og den galoperende puls.

- En mor nyder sit barn og sin familie, men de færreste mødre nød graviditeten for ikke at nævne slutningen af den! Var hun villig til at gøre det alligevel? JA, fordi gevinsten var mere nydelsesfuld end smerten undervejs.

Prøv at tænke på bare én ting, du tøver med at gøre, men som du godt ved at du er nødt til at gøre….

Hvad vil gevinsten være, hvis du er villig til at gøre det her alligevel?

…Hvad vil gevinsten være, hvis du GØR det, du ved du skal gøre, selvom du ikke har lyst?

Forskellen er, at du må give afkald for nydelsen for en stund, men du kan til gengæld indkassere den bagefter!

Alternativet er at du gør det, du nyder NU (overspringshandler, spiser is, osv.), men bagefter spøger den dårlige samvittighed og en lidt tungere krop. Dét er selvsabotage forklædt som nydelse.

Jeg har gentagne gange bildt mig selv ind, at jeg ville nyde en iskold is, men bagefter fortrød jeg det. Det var en forførende nydelse, og den nydelse er ikke ægte. Og så er den så kortvarig, at den ikke engang er besværet værd.

Gå efter den langvarige nydelse i stedet for.

.

…Og hvis du absolut insisterer på at du skal have den is, så spørg dig selv:

“Vil denne is også give mig nydelse bagefter, når den er væk?”

og

“Hvad vil give mig mest nydelse: Denne is, eller den krop jeg gerne vil have?”

Del dette og lad andre få glæde af det!

Hvordan en trafikulykke kan blive et motivationsspark

Mine forældres trafikulykke har bragt bevidstheden frem om, at også de en dag skal dø. Og at jeg vil fortryde hvis de dør, uden at jeg har takket dem for alt det de har lært mig, uden at jeg har værdsat dem, nydt tiden sammen med dem, hørt deres livshistorie, lært dem helt at kende og fundet ud af hvem de er og hvorfor de har gjort som de har gjort, så jeg kan svare på det spørgsmål, når mine børn en dag spørger (og når jeg spørger mig selv).

.

Bilen, der kørte ind i dem, blev kørt af en gammel dame, der nu er død. Død. Det er slut. Havde hun bare kørt 1 minut før eller senere, ville hun stadig være levende. Havde vi holdt os til vores oprindelige aftale om kl. 17 og ikke 15.30, ville hun måske have fået et par år ekstra. Men sådan er det altid. Livet er et spørgsmål om tid. Og den tid er begrænset. Det er virkelig virkelig vigtigt at vi får det allerbedste ud af det!

Hvad venter jeg på?

“Jeg venter på at få børn”, “Jeg venter på at flytte”, “Jeg venter på at blive færdig med uddannelsen”, Jeg venter på at vi bliver gift”, “Jeg venter på at jeg finder et arbejde”, “Jeg venter på at jeg får tjent nok penge til at kunne gøre xxx”.

NEJ.

STOP.

Du ved ikke engang om du vil leve så længe at du overhovedet når det.

HOLD SÅ OP MED AT VENTE.

Hvad ville du gøre hvis du holdt op med at vente?

Jeg ville nyde livet.

Værdsætte det.

Sætte pris på det.

Være taknemmelig for mit liv og alle de mennesker der er i det.

Og vigtigst af alt: Gøre det, jeg ved jeg skal gøre, selvom jeg er bange.

For i sidste ende er der intet at være bange for, når man sammenligner med døden.

Del dette og lad andre få glæde af det!

Stressen hjælper dig med at finde ‘hjem’ igen…

Jeg havde aldrig set mig selv som stresset, medmindre jeg decideret fes rundt (fysisk), glemte at trække vejret, glemte at spise og løb om kap med tiden for at nå noget. Jeg forbandt altid set stress som noget med et galoperende hjerte.

Jeg skænkede det heller ikke en tanke hvorfor jeg i 2002, 03, 04, 05 og 06 havde gentagne fordøjelsesproblemer.

Nu ved jeg at symptomer som forstoppelse og irritabel tyktarm er et signal for stress – i hvert fald i min krop. Og at jeg reagerer stik modsat når jeg er stresset: Jeg bliver stille, trækker mig til mig selv, siger ikke ret meget, har svært ved at lytte og (som min kæreste har bemærket) griner heller ikke ret meget.

Så måtte jeg lige fiske en sætning frem jeg for kort tid siden sendte til en bekendt, der måtte aflyse en komsammen pga. stress:

Stressen er en gave (i en knapt så skøn indpakning. Men ikke desto mindre en gave)

Det dejlige ved det, vi siger til andre er, at det også er råd til os selv (så hvis du har svært ved at give dig selv et råd, så spørg dig selv, hvad du ville sige til en anden!)

…Og gaven i min stress var, at jeg var kommet på afveje fra min passion. Jeg havde tænkt for meget i at gøre mit budskab skarpt og havde derfor snævret mit fokus ind til vægttabs-sabotage. Men begejstringen for det simple blev afløst for meningsløsheden over at arbejde med noget der var knapt så dybt, som det jeg i virkeligheden er fascineret af.

Overvægt er ikke problemet i sig selv, det er bare et symptom på et problem. Overspisningen er bare et symptom på at der er noget (helt andet) galt. Det var blevet for “overfladisk” til mig, der elsker dybde. Og det sendte et forkert budskab ud, for overvægten er ikke det égentlige  problem. Og i øvrigt kan kvinder være sunde, lykkelige og se knaldgodt ud selvom de er en størrelse 40 (lykke og frihed afhænger hverken af størrelsen på kjolen, BH’en eller bankkontoen). Samfundet laver i forvejen rigeligt af idealforvrængede billeder, og det behøver jeg ikke være med til. Vi behøver ikke alle være åleslanke og bruge str. 36, det er ikke min drøm i hvert fald (selvom jeg dog er meget glad for selv at være åleslank (jaja lidt overfladisk har man vel lov til at være  )

Min drøm er at opløse selvsabotage, så vi ikke spænder ben for vores drømme og ikke fører selvsabotagen videre til næste generation. Jeg er ikke vokset op med vold og magtesløshed og jeg har ikke haft depressioner og afprøvet selvmordsforsøg for kun at arbejde med vægttab! Fandme nej! Vi skal have det hele med: HELE selvsabotagen, fra alle livets områder! Alle de gnavende, ødelæggende dele indeni os der tærer på det liv, vi kun har én gang. Og det er nu.

Phew. Det var dejligt at “finde hjem” igen. Hjem til selvsabotagen, og ikke kun vægttabet. Vægttabs-sabotagen er også med i det nye, men der er blevet plads til dens søskende også. Dem arbejder jeg på nu, og vil løfte sløret for snart…

Del dette og lad andre få glæde af det!

Hvornår har du sidst lavet en Mental Hovedrengøring?

Fysisk rod, opvask og vasketøj skriger efter vores opmærksomhed. Vi kan ikke navigere udenom det ret meget længere end i 14 dage (okay, 60 hvis man er mand!)

Men når det kommer til at rydde op i computeren, kniber det lidt mere. For der kan filerne jo bare lige puttes ned i kasser og rodebunker kan kamufleres med navne som “Billeder” eller “Musik”, “Dokumenter”, osv.

Og når det kommer til Mental Rengøring, er den hel gal. Her kan der gå flere ÅR før vi er blevet så tilpas trætte af vore liv at der MÅ ske noget. Men hvorfor vente så længe? Og hvorfor vente til vi er nede og vores psyke skriger efter vores opmærksomhed?

Hvad er vigtigst: Dit hjem eller DIG?

Hvis du er vigtig, hvorfor glemmer du så at “rydde op” i dig selv og dine indre begrænsninger? Hvorfor rydder du ikke op i det, der spænder ben for dig selv? Du husker at støvsuge, men hvor fedt er det at have et gulv der er nullermands-frit, mens dit sind fortsat er invaderet af psykiske nullermænd, som hæmmer din frie undfoldelse?

Ryd op i dig selv.

Giv dig selv en mental hovedrengøring!

Del dette og lad andre få glæde af det!

Er du en heks? Jeg er!

Like

1

I anledning af Sankt Hans kan vi passende slutte fred med vores indre heks… For måske er det netop hende vi har brug for, for at kunne slutte en selvsaboterende handling vi sidder fast i lige for tiden?

Hvilke særlige talenter har din indre “heks”?

Hun er skarp. Hun lader sig ikke hundse rundt med. Hun er ligeglad med hvad andre tænker. Hun er den hun er, om så hun bliver hadet og brændt for det (til gengæld kommer hun i historiebøgerne og en tradition bliver opkaldt efter hende)! Hun har magiske kræfter. Hun tænker anderledes end andre. Hun tror på magi. Hendes liv er magisk.

Hvordan kunne det hjæpe dig at være en “heks”?

At være den jeg er, og være fuldstændig ligeglad med om folk kan lide det eller ej. (Nogen vil hade det. Andre vil hylde det. And so f***ing what!) At indsætte de videoer som perfektionisten ikke er så vild med – heksen er ligeglad. Krydre mit liv med magi. Tage et shot “magisk eliksir” hver morgen (i stedet for at kalde det “kaffe”). Tage min kost og arbejde ude i skoven, i stedet for at sidde her foran skærmen i dette afsindigt lækre vejr!

Hasta la vista!

Del dette og lad andre få glæde af det!

Mødet med den krævende perfektionist… Kender du hende?

Jeg er blevet lidt træt af at skrive, og har lavet nogle video-blogs i stedet for.
Nu skal min indre perfektionist bare tillade dem at komme frem i verden.

Jeg ELSKER min indre perfektionist, hun er så vidunderlig. Takket være hende har jeg fået en masse 12-taller (hun brokker sig dog stadig over de knapt så gode resultater) og takket være hende giver jeg ikke op, før jeg kan mærke at jeg leverer et resultat, der virkelig rykker for mine kunder.

Min indre perfektionist kan få mig til at sidde oppe til kl 3:30 om natten for at justere en lille detalje, andre ikke vil skænke en tanke. Men hun hader småfejl og sjusk. Hun er en strid madamme. En hård chef. Men jeg elsker hende virkelig. Jeg er stolt af hendes skarpe blik og det, hun kan!

I dag vil jeg holde et møde med hende.
Jeg vil spørge hende om; hvorfor hun ikke vil have de videoer ud endnu; hvordan de skal være for at hun vil være villig til at lægge dem ud; og hvordan hun er bange for at de vil blive modtaget, hvis de bliver lagt ud, selvom de kun er halvgode og ikke knaldgode.

Hvem kunne det hjælpe dig at holde et møde med?

.

Del dette og lad andre få glæde af det!

Shopaholisme og vægttabssabotage - to sider af samme sag

Da jeg ryddede op i min kalender dukkede en gammel lap papir op, med notater om shopaholisme, da jeg selv havde hang til det.

Kendetegn for en shopaholic:

• Shopper for at dulme følelser (fx angst, vrede, skuffelse, etc.)
• Er presset af shoppingens konsekvenser
• Føler sig fortabt uden et kreditkort
• Køber ting på kredit, der ikke ville være købt kontant
• Føler en rus (og måske også angst) ved at shoppe
• Føler skyld, skam og mangel på kontrol ved at købe
• Lyver om sine indkøb og pengeforbruget
• Opholder sig ofte i butikker i mange timer
• Tankerne kredser konstant om penge
• Flytter rundt på kreditkort og konti for at få større råderum

Kan du genkende noget hos dig selv eller en, du kender her?

Shopaholisme er også en måde vi kan sabotere os selv på. Og vores økonomi. Og måske vores parforhold og familieforhold (og forholdet til banken). Og vores selvrespekt. Og måske vores drømme, hvis shopaholismen betyder, at vi ikke har råd til noget vi drømmer om.

Jeg var selv shopaholic engang, men kom så meget af med det, at jeg i dag hader at shoppe. Det føles fuldstændig som tidsspild i dag. Men dengang var det et kick og en rus!

Det er fuldstændig lige meget om vi saboterer os selv ved at spise, drikke, shoppe, ryge, tage stoffer, være utro eller whatever. Årsagen er den samme. Det er årsagen der er interessant at dykke ned i.

Så hvad er ligheden mellem shopaholisme og vægttabs-sabotage?

Ud fra min egen erfaring som shopaholiker og overspiser/trøstespiser, lyder det enkle svar sådan her:

For shopaholikeren giver shoppingen en kortvarig rus og dulmer ubehagelig følelser.

For overspiseren giver maden en kortvarig rus og dulmer ubehagelig følelser.

…Så begge dele giver følelser, vi gerne vil have, og dulmer følelser vi ikke vil mærke til.

Del dette og lad andre få glæde af det!

Når det er så simpelt, at vi ikke kan se det

“Hvordan får jeg tankerne væk fra arbejdet?”, spurgte jeg min kæreste en dag hvor jeg virkelig gerne ville koble af, men bare ikke kunne.

“Gør noget andet”, var hans svar.

Så simpelt kan det siges.

Og det virkede!

Nogle gange er svarene på de spørgsmål, vi leder efter, så simple, at vi ikke selv kan se dem.

Om ikke andet kan vi prøve at gøre noget andet, mens vi venter på svaret… 

Del dette og lad andre få glæde af det!

Du behøver ikke at være enig med mig. (Det er jeg heller ikke altid selv)

Kender du det, når du anstrenger dig ivrigt efter at forsvare dit synspunkt eller din drøm overfor en, der ikke er enig, eller ikke forstår dig?

Jeg plejede at have en del “kampe” med min familie om uddannelse. Deres indgroede overbevisning er, at man ikke kan leve uden en uddannelse, og jeg gætter på at den kommer af, at min farfars succesfulde selvstændige virksomhed brød sammen under 2. verdenskrig og han mistede ALT. Det må have sat nogle spor i de 7 søskende.

Men under den sidste uddannelses-diskussion for et år siden, indså jeg at det, der i virkeligheden er slemt, ikke er, når DE tvivler på om jeg kan klare mig uden en uddannelse, men når JEG tvivler på mig selv.

- Og den eneste grund til, at jeg spildte min tid på at overbevise dem, var fordi jeg ikke selv var overbevist…

Jeg var blevet hjernevasket med “du er ikke noget værd uden en uddannelse” og havde fortsat med at hjernevaske mig selv med den selvsaboterende sætning.

Så jeg behøvede slet ikke at overbevise dem, om at jeg havde ret, for den eneste der skulle overbevises, var mig selv. At indse dét var virkelig en befrielse, for så kunne jeg tage fat på den egentlige selvsabotage, som ikke er “derude”, men “herinde”. Og det var mine egne selvsaboterende tanker, der hviskede “du kan ikke klare dig uden en uddannelse”.

Og pyha, det tog sin tid at bryde igennem lag efter lag af den ældgamle selvsaboterende overbevisning…

- Så hvis der er en der ikke er enig i dine synspunkter og din drøm, og det irriterer dig, så tag et kig indad og spørg:

Hvordan tvivler jeg selv på det, jeg vil?

Og ikke mindst…

Hvad ville jeg gøre, hvis jeg IKKE tvivlede på mig selv?

(Så ville du måske først og fremmest IKKE bruge tid på at overbevise andre, men bare springe ud i det – og blive ved – og ved…)

Del dette og lad andre få glæde af det!

“Hvis i dag var min sidste dag…”

Hvis i dag var din sidste dag, ville du så stadig gøre det, du gør nu?

Dét spørgsmål stiller Steve Jobs sig selv af og til. Og hvis svaret er “nej” i for mange dage i træk, så er det for ham et tegn på at han skal lave noget andet.
Jeg vågnede i morges med en følelse af tristhed (det er ikke så mærkeligt efter en frivillig søndag på krisecentret, med nogle triste historier, der affødte frustrationen over ikke at kunne samle alle verdens voldelige mænd i ét syltetøjsglas til en gang intensiv terapi!). Jeg havde ikke lyst til at stå op, men gad da absolut heller ikke at blive i sengen!
Så jeg spurgte mig selv: “Hvis i dag var min sidste dag, ville jeg så stadig gøre det, jeg gør nu?”
- Svaret var, at jeg stadig ville forstætte med at snakke, skrive og inspirere andre om selvsabotage, men jeg ville ikke sidde foran en computerskærm, men være der, hvor jeg når ud til flest.
Dét svar affødte en idé om at rejse og dele mine guldkorn om vægttabs-sabotage i lande udenfor Danmark, f.eks. England. Så jeg er nu i fuld gang med at udforme Weight Loss Sabotage sitet (som jeg købte i sidste uge) med stor fornøjelse, og glæder mig ved tanken om at kunne rejse og få selvsabotage-guldkornene ud til flere. Det er interessant hvordan alle brikkerne falder på plads. Og vores følelser er en del af de brikker. Så hvis du føler utilfredshed, tristhed eller frustration over hvor du er nu, kan det måske være et tegn på at noget skal justeres…

Del dette og lad andre få glæde af det!

Hvornår skal du tage vægttabs-sabotage seriøst?

Forestil dig en kvinde hvis naturlige vægt er 55-60 kg.

- En måned senere vejer hun 63 kg.

- Et par måneder efter det vejer hun 65.

- Næste gang er det 68.

- Langsomt sniger det sig op til 70 kg.

- Så bliver det 75.

- Og så ser du hende ikke mere (fordi hun isolerer sig, så ingen skal se hendes – nu synlige – overspisningsproblem).

Hvad ville du spørge hende om?

Hvad ville du sige til hende, hvis hun betroede dig, at hun var ked af at have taget så meget på?

De fleste vil bare sige “jamen du vejer da ikke for meget” (fordi de sammenligner med hvor meget de selv vejer eller sammenligner med hvordan en “rigtig overvægtig” ser ud).

Men en “rigtig overvægtig” har også vejet mindre engang. Den eneste forskel er bare, at problemet voksede – og voksede – og voksede – og blev til sidst så stort at det gik ud over arbejdsindsatsen, helbredet, forholdet, selvværdet, selvtilliden, den indre livsglæde… og såMÅTTE man tage fat i det!

Jeg gider ikke at vente vente til problemet er vokset sig større. For så er det blevet så fælt et problem, at det vil tage endnu længere tid at løse.

“Løs alle problemer mens de er små. Så får du aldrig store problemer”, var der en der sagde

Men i de flestes tilfælde fortsætter det (især fordi overvægt er så tabu-belagt. Vi vil hellere læse om det i avisen end at snakke om det med dem, der er det).

- Så næste gang vejer hun 80

- så 85

- så 90

…og SÅ begynder du at snakke med jeres fælles venner eller familiemedlemmer om hun godt nok ikke har lagt sig lige lovligt meget ud?

Men du tør stadig ikke snakke med hende om det, for ikke at såre hende…

Men bare rolig, hun bliver såret hver gang hun kigger sig selv i spejlet og hun sårer sig selv hver gang hun spiser mere end hendes krop har brug for…

Det jeg ville gøre var – ikke at motivere hende til at tabe sig eller snakke om fedtet – men snakke om årsagen til at det er gået som det er gået. Ikke se fedtet som problemet, men den grund til at hun spiser, selvom hun ikke har brug for mad, men noget helt andet. En‘Selvsabotage Session‘ med mig handler slet ikke om kost og motion (du ved allerede hvordan du ville spise hvis du havde en slank krop), men om de tanker og følelser der ligger bag.

- Blogindlæg fra 'En Selvsabotøses Bekendelser

Del dette og lad andre få glæde af det!